EyeJustRead 1.5 er en opdatering, vi har knoklet på gennem længere tid. Den nye version giver nogle muligheder, som vi er rigtig spændte på at få ud i virkeligheden. Nu kan der afspilles klip fra forskellige læsninger ét sted. Det betyder eksempelvis, at flere klip af det samme fejllæste ord fra forskellige læsninger kan afspilles i træk. På den måde er det muligt at se, om læseadfærden på et fejllæst ord afslører et bestemt mønster eller udvikler sig over tid. Vi har også implementeret streaming af lyd under afspilning af læsninger, så EyeJustRead nu er hurtigere end nogensinde – særligt hvis netforbindelsen ikke er det. Desuden kan advarslen omkring elevens hovedplacering under læsning nu ses i afspilningen af læsningen. Sidst men ikke mindst har vi løst et problem omkring en manglende boks til Unilogin, som enkelte skoler oplevede. God fornøjelse!
Klip i EyeJustRead 1.5 afspilles ved at klikke på et fejllæst ord fra fanen analyse på den enkelte elev. Herefter samler EyeJustRead klip af det fejllæste ord i én afspilning. Et klip er typisk 4-6 sekunder langt, så længden af hele afspilningen afhænger af antallet af klip, der er samlet. Se et eksempel herunder.
Streaming af lyden under afspilning af læsninger betyder, at ventetiderne i EyeJustRead reduceres kraftigt. Reduktionen i ventetid vil opleves størst, hvis nettet er langsomt. Under øjet i venstre hjørne er en lille “cirkelpil”, som indikerer, når lyden streames. Du kan sagtens starte din afspilning, selvom der streames lyd i baggrunden.
For at eyetrackeren modtager så god data som muligt, skal læseren sidde nogenlunde stille med hovedet under læsning. Hvis læseren flytter sig for meget, dukker advarslen om flyttet hovedplacering op. Nu er det muligt at se i afspilningen af læsningen, om og hvornår advarslen for hovedplaceringen har været vist for eleven.